Frikendt for at sætte ild til skolekammerat

En elev på Galtrup Efterskole på Mors pådrog sig sidste år både første- og andengradsforbrændinger i ansigtet og på kroppen, fordi to andre elever på hhv. 14 og 15 år, i bogstaveligste forstand satte ild til ham.

Den dengang 14-årige var på gerningstidspunktet under den kriminelle lavalder og slipper derfor for straf. I retten er den ældste af de to, som i mellemtiden er blevet 16 år, blevet frikendt. Det skriver Nordjyske.

Han risikerede på grund af sagens alvorlighed en straf på op til 8 års fængsel.

Episoden, det hele handler om, udspillede sig om aftenen den 3. september sidste år på efterskolen i Øster Jølby. Her befandt den dreng, som blev forbrændt, sig på toilettet, da de to andre første sprøjtede med en deodorantspray ind i toiletbåsen, hvorefter de antændte gassen med en lighter.

Forfatter

Related posts

Top