Fremtiden for Sillerslev Havn

Af Kjeld Bak og Viggo Vangsgaard, kandidater til kommunalbestyrelsen for S

 

Kjeld Bak

Der har det seneste halve år været stillet mange spørgsmål om, hvad der sker og skal ske på Sillerslev Havn efter at den nye lokalplan blev vedtaget i marts måned.

Et står helt klart. På havneområdet skal der være plads til både erhvervsfiskere og turister. Der skal være helt klare regler for, at havneområdet skal holdes ren og rydelig uden ildelugtende affald og fiskeredskaber. Overtrædelser vil blive fulgt op med skrappe sanktioner.

Fiskernes hus skal hurtigst muligt på plads, så det kan blive anvendt til det, det er lavet til.

Det ligger lige til højrebenet at bygge en ny bygning ved stranden, hvor redskabskasserne står. Bygningen kan indeholde cafeteria med nyt køkken og faciliteter til badegæster sommer- såvel som vinterbadere.

Marinaen blev i sin tid bygget som velfærdsbygning for de sejlende turister. Det skal den fortsat bruges til.

Der er store turistmæssige potentialer på Sydmors og i Sillerslev Havn. Vi ønsker, der skal ske udvikling af både turisme og erhverv på havnen. Det har vi alle brug for. Det har Mors brug for. Derfor er vi parate til at yde en indsats, for at ovenstående kan lykkes efter devisen, Sammen er vi bedst.

Viggo Vangsgaard Foto : Morsø Kommune

Foto : Morsø Kommune

Forfatter

Related posts

Top