Frasalg og generations-skifte hos VSM-Thy

Vildsund-virksomheden opruster på VVS og sælger plast og design fra.

I forbindelse med et generationsskifte, har direktør i VSM-Thy Flemming Jensen valgt at satse udelukkende på VVS og sælge plastafdelingen fra ligesom designafdelingen er under salg.

– VSM-Thy vvs-afdeling er nu et fælles selskab mellem mig og Handest VVS på Østerbakken i Thisted. Per Handest og jeg ejer selskabet sammen, og jeg fungerer fortsat som daglig leder. Vi bliver på adressen i Vildsund, og driver firmaet videre sammen med de vvs medarbejdere, der er her. Vi vil forsat betjene vore vvs og gaskunder som tidligere og udføre alle typer af vvs opgaver og energi optimering. Jeg glad for løsningen og ser frem til at arbejde sammen med Per Handest, siger Flemming Jensen.

For Per Handest handler hans engagement i VSM-Thy om at få en sparringspartner.

– Jeg har længe ønsket mig én at sparre med, og det får jeg i Flemming Jensen, hvilket jeg er rigtig glad for. Han kommer til at fungere lidt som en førstemand for mig, og det ser jeg frem til, siger Per Handest, der ejer Handest VVS på Østerbakken i Thisted.

Plastafdeling solgt fra
VSM-Thys plastafdeling er solgt til det schweizisk-ejede firma Hidrostal. Det er en pumpekoncern med dansk hovedsæde på Fyn. Nu får Hidrostal, der er en pumpe producent, en ny produktionsafdeling i Vildsund med Jakob Bjerregård i spidsen – og alle aktiviteter fortsættes i Vildsund.

– Vi skal fortsat varetage alle kunder og udføre alle typer opgaver som hidtil i plastafdelingen, og vi bliver boende her på Åsvej i Vildsund. Vi fortsætter i samme ånd og med de samme personer i det nye firma, fortæller Jakob Bjerregård.

Designafdelingen under salg
Som et led i at fokusere udelukkende på VVS er Flemming Jensen også i gang med at sælge designafdelingen fra. Her vil en del af medarbejderne også komme med, men da salget ikke er på plads endnu, kan han ikke fortælle yderligere om den del lige nu.

Forfatter

Related posts

Top