Frække tyve stjal både trailer og havetraktor

En eller flere tyve er på et tidspunkt i perioden fredag til søndag brudt ind i en garage på Tingstrupvej i Thisted.

Først blev en låge brudt op, og derefter blev en hængelås der sad på en dobbeltport til garagen klippet over.

Med sig to tyvene to buskryddere, en hækkeklipper, to gasflasker, fire dunke med benzin samt en knæskstyret plæneklipper af mærket Stiga.

Plæneklipperen kørte de via en rampe om på en trailer, der ligeledes befandt sig på adressen, og kørte derfra.

Traileren har registreringsnummer PJ6524.

Forfatter
Top