Fra chef på Nordjyske til chef for DR Midt & Vest

Det bliver den erfarne medieprofil Karen Keinicke, der den 1. januar træder ind ad døren på redaktionen i Holstebro som ny distriktschef for DR Midt & Vest.

Karen Keinicke, 48 år, har siden 2003 varetaget en række centrale roller i Det Nordjyske Mediehus. Hun begyndte som tv-vært på Nyhedskanalen 24Nordjyske og har gennem årene arbejdet som nyhedsredaktør, fagredaktør for sundhed og livsstil samt medieredaktør, inden hun i 2019 blev udnævnt til journalistisk chefredaktør hos Nordjyske Medier.

– Efter over 20 år med afsæt i nordjyske nyhedsdagsordener ser jeg frem til at lære Midt og Vestjylland bedre at kende, siger Karen Keinicke i en pressemeddelelse, og fortsætter:

– Jeg glæder mig helt vildt til at blive en del af DR’s stærke hold i Midt- og Vestjylland. Jeg kunne ikke forestille mig et mere meningsfuldt arbejde end at levere troværdig og engagerende journalistik til og om midt- og vestjyderne, både til P4 Midt & Vest og til resten af DR’s lyttere, seere og læsere. Jeg går til opgaven med en god portion ydmyghed, men også med en masse gejst.

Hos DR Midt & Vest afløser Karen Keinicke Mikkel From, der har været konstitueret distriktschef siden august. Mikkel From vender tilbage til stillingen som indlandsredaktør hos DR Nordjylland.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vingegaard kritiserer farlig finale i Paris-Nice

Etapen blev først ændret og siden forkortet to gange, inden rytterne endte med kun at køre 47 kilometer mod mål i Isola.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy startede stærkt – men Aalborg og Hoxer trak fra

Mors-Thy Håndbold kom bedst fra land, men måtte til sidst se sig slået 33-26 af Aalborg Håndbold lørdag.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

ABC gav Majbritt mod på job igen

Gennem et kommunalt ABC-forløb fandt Majbritt Skjernø vejen tilbage til arbejdsmarkedet og til en gladere hverdag.
6 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.