Forventer ny rekord: Efterskolerne slog dørene op

Landets efterskoler slog i går dørene op til hvad der forhåbentlig bliver et mere normalt skoleår end sidste år.

Eleverne mistede sidste år en del af efterskoleoplevelsen, fordi corona tvang skolerne til at holde lukket over en tre måneder lang periode.

Efterskoleforeningen forventer derfor at sætte rekord i antallet af elever i år. Det vil i givet fald være andet år i træk. Det skriver TV2 Nord.

Sidste år gik der 30.000 elever på landets 243 efterskoler. I år regner Efterskoleforeningen med, at man kommer op på 31.000 elever.

I år er der særligt mange andenårselever, som har valgt at komme tilbage til efterskolen.

Længslen efter et helt skoleår går igen i hele landet, lyder det fra Efterskoleforeningen.

Forfatter

Related posts

Top