Forurenede grunde kan koste dyrt

Mange boligkøbere hænger på regningen, når forurenede grunde købes i blinde.

Selv med en udvidet ejerskifteforsikring mod forurening kan man ikke vide sig sikker.

Danske BOLIGadvokater ønsker større gennemsigtig og forbrugervenlighed i forsikringsbetingelserne såvel som den enkelte bolighandel.

Som køber kan man dække sig bedre ind ved at tegne en udvidet ejerskifteforsikring, der også dækker forurening. Sælger kan ligeledes tegne en sælgeransvarsforsikring, der dækker forurening. Men selv med forsikringerne på plads, kan man som køber ikke nødvendigvis regne med, at det er problemløst at få oprenset sin nyindkøbte grund.

– Der er en selvrisiko i de fleste af den type forsikringer. Men det er rigtig vigtigt at vide, at der skal foreligge et krav om oprensning fra ens region, før forsikringen vil betale, siger Jacob Christensen, advokat og bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater.

Det er udelukkende regionen, der udvælger hvilke grunde, der har højst prioritet og der kan være op til 15 års ventetid.

Hvis ikke regionen eller forsikringsselskabet vil betale, står køber selv tilbage med regningen.

En opgørelse fra Videnscentret Bolius viser, at der er 30.000 forurenede eller potentielt forurenede lokaliteter i Danmark.

Pressefoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top