Fortæl, hvor meget du bevæger dig og vind 10.000 kroner

Måske er du en af de mere end 565.000 danskere, der i disse dage får et spørgeskema om bevægelse i din e-Boks. Forskere fra Syddansk Universitet er i gang med den største nationale måling af bevægelse herhjemme nogensinde – og Morsø Kommune indgår i den. 

Vi bevæger os alle sammen hver dag. Bevægelse er så meget forskelligt: At grave i haven, tage cyklen til supermarkedet eller at gå en tur med hunden. At strække kroppen til yoga, at løfte tunge vægte eller at tage mod til sig og bade i havet. 

’Danmark i Bevægelse’ undersøger nu for anden gang, hvordan og hvor meget vi bevæger os, hvad der motiverer os til at komme i gang, og hvilke muligheder vi har for at være aktive dér, hvor vi bor. Denne viden er en forudsætning for, at flere kan få et mere aktivt liv. 

Er du en af dem, der har modtaget spørgeskemaet, og svarer du på det, så indgår du i lodtrækningen om 14 præmier á 10.000 kr. skattefrit. Svarer du på nogle ekstra spørgsmål, er du med i lodtrækningen om yderligere 6 præmier på hver 5.000 kr. 

Nyt: 180.000 børn indgår

Som noget nyt undersøger ’Danmark i Bevægelse’ denne gang ikke kun unge og voksnes bevægelsesvaner, men også bevægelse hos 180.000 børn på 3-14 år – i hjemmet, i fritiden, i daginstitution/skole og som transport. Her indgår bl.a. spørgsmål om, hvordan barnet oplever at være fysisk aktiv, og hvilke barrierer og motiver der er i spil.

Da børn ikke har en e-Boks, sendes spørgeskemaet til en af deres forældre med en opfordring til, at man udfylder skemaet sammen med barnet. 

Formålet med ’Danmark i Bevægelse’ er at bidrage til, at flere kan være aktive og deltage i idrættens fællesskaber til gavn for deres trivsel og folkesundheden.

Der er brug for mange svar på undersøgelsen i hver eneste kommune, også Morsø Kommune. Resultaterne gøres nemlig op kommune for kommune. På den måde får alle kommuner en grundig viden om borgernes bevægelsesvaner i netop deres område.

Undersøgelsen er støttet af Nordea-fonden.

Faktaboks 

Danmark i Bevægelse 

  • ’Danmark i Bevægelse’ er den hidtil største nationale måling af vores bevægelsesvaner og foregår nu for anden gang. Første gang var i oktober 2020.
  • Ca. 565.000 voksne danskere modtager spørgeskemaet i deres e-Boks: 
    Ca. 320.000 voksne på +15 år, 
    ca. 180.000 børn på 3-14 år via en forælders e-Boks, og
    ca. 65.000 voksne, der deltog i undersøgelsen i 2020.
  • Hver kommune modtager resultaterne af undersøgelsen i deres område. Resultaterne offentliggøres også i projektets database, og der afholdes Bevægelsesmøder i hver kommune om de lokale potentialer for, at flere kan blive aktive.
  • Projektet inkluderer desuden en undersøgelse af kommunernes indsatser for bevægelsesfremme.
  • ’Danmark i Bevægelse’ udføres af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik i 2024-28.
  • Nordea-fonden støtter projektet med 17,8 mio. kr.
  • Læs mere: www.danmarkibevægelse.dk

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingesagen : Der kan have været misforståelser

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fra SF udtaler sig nu for første gang om Vildsund Blue, efter virksomheden i flere uger har krævet et opgør med EU-regler, som gør, at virksomheden skal sortere al sin fangst ned til mindste detalje.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Kollerup: Vilsund Blue kan nu starte op igen

Efter flere møder og direkte dialog med miljøministeren, myndighederne og andre politikere er det en tilfreds Simon Kollerup, der i dag kan være med til at præsentere en løsning på muslingesagen.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Ny marketingchef skal videreføre Sparekassen Thys lokale engagement

Rinse Meijer er tiltrådt som ny marketingchef i Sparekassen Thy. Med ansvaret for markedsføring skal han være med til at løfte sparekassens digitale udvikling og bringe nye teknologier endnu mere i spil.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.