Forsøg på indbrud, butikstyverier og flugtbilist i Thy

Forsøg på indbrud, butikstyverier og flugtbilist i Thy – Politiets døgnrapport for Thy Mors:

Politiet får kl. 14.53 en anmeldelse fra Spar i Snedsted om, at der omkring kl. 04.00 natten til torsdag har været indbrud i butikken. Gerningsmændene har haft held til at skaffe sig vej ned gennem taget og har formentligt stjålet noget tomt emballage. Butikken nedbrændte senere torsdag efter, at der gik ild i taget efter, at en håndværker havde udbedret skaderne.

En 31 årig mand fra Næstved kan se frem til en bøde efter, at han torsdag kl. 14.56 blev anholdt og sigtet for butikstyveri af et par solbriller til 100 kroner i Fakta på Østerbakken i Thisted.

Så billigt slipper en 24 årig mand fra Haderslev formentligt ikke efter, at han torsdag kl. 16.03 forsøgte af stjæle tøj til en værdi agf 1.100 kroner fra Din Tøjmand på Brogade i Thisted. Da Politiet visiterede manden fandt man to mobiltelefoner, der var stjålet andre steder i landet samt en mindre mængde hash. Man overvejer lige nu at fremstille manden i Grundlovsforhør.

En bilist så sit snit til at stikke af efter at have påkørt en bil på Lykkesvej i Tilsted ved Thisted torsdag aften i tidsrummet kl. 18.30-19.10. Bilisten påkørte en parkeret bil og tabte sin ene baglygte. Politiet mener, at den stammer fra Citroen Zsara Picasso. Har du set noget så kontakt Politiet på 114.

Arkivfoto : tøjudsalg

Forfatter

Related posts

Top