Forslag lægger op til strengere kontrol med dømte pædofile

Justitsminister Søren Pape Poulsen lægger nu op til en skrappere linje over for dømte pædofile.

I et nyt lovforslag argumenterer han for, at det fremover skal det være lettere for domstolene at tildele pædofilidømte såkaldte ’forbud’ som en del af straffen. Det skriver TV2.

Det kan for eksempel være forbud mod at opholde sig bestemte steder, forbud mod at modtage børn i sit hjem eller forbud mod at tage kontakt til børn på internettet.

Forslaget giver samtidig politiet ret til at foretage uanmeldte kontrolbesøg i hjemmet og kontroller af den dømtes computer og telefon for at se, om forbuddene bliver overholdt.

– Lovpakken skal forhindre pædofildømte i at gentage deres kriminalitet, dels ved at indskrænke deres handlefrihed, i forhold til hvor de færdes, hvem de kontakter og hvem de besøger og har besøg af, dels ved at øge de forskellige myndigheders samarbejder og politiets beføjelser ved blandt andet at indføre uanmeldte tilsyn hos tidligere pædofildømte, siger politisk ordfører Britt Bager (V) til TV2 Østjylland.

Foto: Steen Brogaard

 

Forfatter

Related posts

Top