Forrygende Efterskolernes Dag på Blidstrup Efterskole

Godt 80 familier besøgte på 4 timer Blidstrup Efterskole på Mors, da der var Efterskolernes Dag i går, søndag.

Alle skolens 5 linjefag: Multisport, kok, ridning, Des-Art og håndværker var i sving. Desuden kunne man opleve valgfagene motorlære, musik og springgymnastik. Eleverne stod klar til at vise alle gæsterne rundt på skolen, og som et nyt tiltag dette år, kunne man se skolens udendørs faciliteter fra hestevogn. En kæmpe succes, som de fleste benyttede sig af:

-Det var en helt fantastisk dag. Vores elever er så stolte af at vise deres skole frem for gæsterne. Det gælder uanset om de er rundvisere, eller er i fuld sving i fagene. De giver sig selv 110 %. Og så er det bare dejligt, når så mange tropper op for at kigge nærmere på efterskolelivet, som det leves på Blidstrup, fortæller forstander Karsten Madsen.

I forhold til sidste år er der tale om en markant stigning i antallet af besøgende. Sidste år havde man nemlig 60 familier på besøg, så med 80 familier i huset i år er det en stigning på godt 30 %.

Forfatter

Related posts

Top