Foredrag: Det ku’ også ske for dig

Under overskriften ”Det ku’ også ske for dig” afholder VIF Mors et foredrag med Kristoffer Jensen fra Mors, der for 2 år siden, som 16 årig fik konstateret knoglekræft, og som følge deraf, fik det ene ben amputeret.

– Vi håber, at mange forældre vil tage deres børn med til foredraget, der fortæller om, hvordan hverdagen pludselig og drastisk kan ændre sig, fortæller Henrik ”Sivert” Kristensen fra VIF Mors.

Stor indsamling på Mors til fordel for ung kræftramt

– Det handler i bund og grund om at komme videre i livet på den gode måde, når man bliver ramt af noget alvorligt i en familie. Det er også vores mission i VIF Mors, at gøre hvad vi kan for at afhjælpe sådanne situationer – det er jo bl.a. det, man har sin idrætsforening til. Så denne aften er helt klart en forebyggende aktivitet, som vi håber lokalsamfundet vil bakke op om, siger Henrik Sivert Kristensen

Kristoffer Jensen har på en anderledes og humoristisk måde tacklet situationen, der opstod, hvor han fra at være en aktiv idrætsudøver fik en hverdag, der ændrede sig total. Op og nedturene vil han på samme humoristiske og også alvorlige måde fortælle tilhørerne om, suppleret med familiens oplevelser af forløbet.

Arrangementet finder sted torsdag d. 4. oktober kl. 19.00 i Sydvestmors kultur & fritidscenter og koster 75 kr. Billetter bestilles hos Henrik ” Sivert” Kristensen ved at mobilpay-e til tlf. nr. 24231425.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top