Forbrugerne laver Bakkedals reklamefilm

Bakkedal lader nu forbrugerne lave deres nye reklamefilm fra Thy. På bare fem måneder har reklameuniverset ’Fra os i Thy’ fået over 10.000 følgere på Facebook, og nu opfordres følgerne til at komme med deres bud på, hvad scenerne skal hedde i nye reklamefilm.

Bakkedal har netop været på optagelse i naturen i Thy og skudt masser af flotte naturscener til kommende reklamefilm. Alle medvirkende kommer også fra Thy. Som noget nyt bliver de over 10.000 følgere på Facebook samt Bakkedals 53.000 medlemmer – som følger universet på nyhedsmail – inviteret til at give deres bud på, hvad de enkelte scener skal hedde. Forbrugerne kan også deltage via hjemmesiden bakkedal.info.

Stor interesse for Thy
Den store folkelige opbakning skyldes de eftertænksomme og underspillede reklamefilm fra Thy, som rammer manges længsel efter den rå og uslebne natur og ro til fordybelse. Her får en ensom fiskekutter med kurs mod land fx med overskriften: ’Myldretid i Thy’.

– Når vi op til en weekend lægger et smukt naturbillede fra Thy på vores Facebook-side, og beder om hjælp til en god overskrift, så kommer der 700-800 bud på, hvilken finurlig overskrift billedet skal have. Det er både dejligt og sjovt at opleve den store interesse for Thy og reklameuniverset. Derfor vil vi gerne involvere følgerne endnu mere i at udvikle vores reklamer, siger Michael Pilgaard, marketingdirektør i Dragsbæk, der står bag Bakkedal.

Derfor bliver der i de kommende uger lagt forskellige naturoptagelser på Facebook-siden ’Fra os i Thy’ og hjemmesiden.

– Det er optagelser, som skal indgå i de kommende reklamefilm. Følgerne kan så give deres bud på, hvad titlen skal være på de enkelte skud. Der bliver løbende fundet vindere, og de kan så glæde sig til, at deres forslag kommer med i de nye reklamefilm, som bliver vist i biografen i slutningen af oktober. Og præmien, ja – det er selvfølgelig biografbilletter, så man kan se sin ’egen’ film på det store lærred, fortæller Michael Pilgaard.

Foto : Dragsbæk

Sjove overskrifter er et hit
Og noget af det, der virkeligt hitter i Bakkedal-filmene er overskrifterne eller titlerne “Spabad i Thy” og et billede af et brusende Vesterhav og så videre.

– Jeg er sikker på, at mange vil komme med virkelig gode forslag til overskrifter til scenerne, som vi kan bruge i vores kommende reklamefilm. Vi kan se, at engagementet og fantasien sprudler, når vi lægger flotte naturbilleder op fra Thy. ”Fra os i Thy” skaber et fællesskab, hvor god humor trives, og det samme gør dialogen, siger Michael Pilgaard.

Under optagelserne til de nye reklamefilm har to lokale hobbyfotografer være med. Det er Christian Faber og Susanne Worm, som de sidste par år har stillet mange af deres fine naturbilleder til rådighed for kampagner hos Bakkedal. De har skudt masser af billeder under filmoptagelserne, og disse billeder vil bl.a. blive brugt på Facebook.

Foto : Dragsbæk

Tæt samarbejde med lokale
Hele universet ’Fra os i Thy’ lever i kraft af et tæt samarbejde med en række lokale hobbyfotografer, andre lokale ildsjæle og virksomheder i Thy.

– Udgangspunktet for vores reklameunivers var et ønske om, at forbrugerne skulle vide, at Bakkedal bliver produceret i Thy. Hurtigt viste det sig, at hele Danmark kiggede med, og der er stor opbakning fra lokale aktører, der gerne bidrager til at sætte Thy på landkortet, siger Michael Pilgaard.

Hele Danmark er vilde med Thy. Bakkedals online julekalender om Thy blev fx besøgt 280.000 gange.

Forfatter

Related posts

Top