Forberedelserne til årets dyrskue er i gang

Selvom der stadig er over en måned til, er planlægningen af årets dyrskue i Thisted lørdag den 8. juni godt igang.

Dyrskuet, der altid ligger anden weekend i juni, rammer i år sammen med pinsen, hvilket giver nogle ekstra udfordringer, men også en masse muligheder.

Årets udgave bliver et traditionelt skue, som man kender det, hvor land og by mødes. Pladsen vil emme af liv, sjove aktiviteter og stande med forskellige aktiviteter i naturen. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at se, de mange store maskiner og de udstillede dyr. Bemærk i øvrigt i den forbindelse, at det stadig er muligt at tilmelde dyr frem til d. 6. maj.

– Tilmeldingerne til erhvervsudstillerne tikker stille ind, og igen i år, er det dejligt at se, nye komme til, fortæller koordinator for dyrskuet Susanne Thomsen.

Sidste år var 1.800 børn og 200 lærere fra indskolingen (0.-3. klasse) i Thy, på Mors og Thyholm tilmeldt Landbruget i Børnehøjde. Dertil kommer et stort antal børnehaver og dagplejere. Foto: Dyrskuet Thy-Mors.

Selve underholdningsprogrammet er fortsat under planlægning, men allerede nu er det sikkert, at der vil være
bl.a. voltigering ved Sjørring Rideklub, Landbrugs Femkamp med sjove konkurrencer og underholdning for hele familien dagen lang.

Landbruget i Børnehøjde
Dagen før selve dyrskuet, fredag den 7. juni, vil Dyrskuepladsen i Thisted, blive indtaget af mere end 2.000 glade børn, der mødes til Landbrug i Børnehøjde arrangeret af LandboThy.

– For at afholde Landbruget i Børnehøjde, hjælper over 60 frivillige, med at give en førstehånds fortælling om  landbruget. Vi er derfor også rigtig glade for, at der igen i år, er stor tilslutning til Landbruget i Børnehøjde. Vi får mange positive kommentarer når vi taler med skolerne rundt omkring i vores område og det er dejligt at hører, hvor meget de glæder sig til dagen, fortæller Susanne Thomsen.

Sidste år var 1.800 børn og 200 lærere fra indskolingen (0.-3. klasse) i Thy, på Mors og Thyholm tilmeldt. Dertil kommer et stort antal børnehaver og dagplejere, som også benytter sig af muligheden for at få et indtryk af landbrugserhvervet og en hyggelig dag hvor der bliver brændt en masse krudt af.

Omkring 7.000 gæster har de senere år lagt vejen forbi dyrskuet, som du kan læse mere om her:

Dyrskuetthymors.dk eller facebook.com/dyrskuet-thy-mors

Forfatter

Related posts

Top