Folketinget lemper rejserestriktioner

Det bliver muligt for flere at rejse til udlandet uden at skulle gå i isolation, når man kommer hjem igen.

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag aften indgået en aftale om at lempe rejserestriktionerne under coronakrisen. Det meddeler Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Alle partier undtagen Nye Borgerlige er med i aftalen.

Restriktionerne skal lempes i fire faser frem mod forventeligt 26. juni. Fase 1 træder i kraft onsdag 21. april.

En af de store ting i aftalen er, at det skal blive lettere at rejse til udlandet, uden at man behøver at gå i isolation, når man vender hjem. Det sker blandt andet ved, at det såkaldte incidenstal for at åbne og lukke visse lande og regioner bliver hævet markant.

Således bliver det altså muligt at tage til flere lande og regioner uden senere at skulle gå i isolation.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top