Folketinget klar til ny snak med kreditforeningerne

Det er en gammel nyhed, at det er svært at få lån til køb af hus eller udvikling af virksomheder i landets yderområder.

Men i et valgår, er folketingspolitikerne blevet mere lydhøre overfor problemerne fordi 1,2 mio. danskere og dermed vælgere, bor i yderområderne.

– Vi vil holde et vågent øje med, om kreditforeningerne stadig er tilbageholdende med at yde lån til landdistrikter. Det siger formanden for Folketingets udvalg for landdistrikter og øer, Hans Chr. Schmidt (V) til Nordjyske, efter et møde i Ø. Brønderslev.

– Når vi har møder med kreditforeningerne, siger de noget helt andet. De understreger, at de gerne låner til udkantsområder, understreger han.

Han siger samtidigt, at man måske skal overveje at pålægge kreditforeningerne at de skal give alle afslag skriftligt for at have noget at forholde sig til.

Kreditforeningerne afviser, at de har en strammere kreditpolitik i landdistrikterne end i byerne.

Forfatter

Related posts

Top