Føtex i Thisted lancerer Køb & Hent

Gennem noget tid har store supermarkedskæder som fx. Bilka tilbudt kunderne, at bestille deres varer hjemmefra. Varerne bliver herefter pakket af personalet, som gør indkøbene klar til afhentning.

Fra den 12. november springer Føtex i Thisted med på trenden og tilbyder Køb og Hent. Her kan man bestille sine varer online og efterfølgende afhente dem, pakket og klar ved udleveringen i parkeringskælderen.

– Det bliver spændende at se, hvordan den nye indkøbsløsning bliver taget imod af vores kunder. Der vil selvfølgelig stadig være dem, der foretrækker at komme fysisk i butikken. Men midt i en pandemi er det i hvert fald et godt alternativ til den traditionelle form for indkøb, lyder det fra Palle Jensen, varehuschef i føtex Thisted.

 

Forfatter

Related posts

Top