Photo Joao Filipe / DPPI

Første VM-sæson afsluttes i weekenden

Den første sæson for Thys hurtigste mand i den absolutte verdenselite nærmer sig enden, når ørkenstaten Bahrain byder velkommen til årets sidste langdistanceløb i FIA WEC. For Malthe Jakobsen bliver det et gensyn med banen, som har haft stor betydning for at han kan trække i køredragten hos Team Peugeot TotalEnergies:

– Det er faktisk tre år siden, jeg trak i den hvide køredragt og kørte mine første kilometer i Peugeot 9X8. Dengang var jeg nykåret europamester i ELMS og blev inviteret til Rookie Testen efter sæsonfinalen. Det er lidt vildt at tænke på, at jeg tre år senere har kørt min første sæson som fabrikskører i Hypercar”, siger Malthe Jakobsen om drømmen, som blev til virkelighed.

Foto: Joao Filipe / DPPI

I weekendens sæsonfinale bliver der ikke tid til at kigge i bakspejlet. Efter en sæson, hvor den franske Hypercar er blevet stærkere nærmest for hver kørt omgang, håber Malthe Jakobsen at kunne slutte af med endnu en topplacering. Også selvom der er blevet ændret på kørersammensætningen i bilen med nummer 94 på siden:

– Loïc (Duval, red.) og jeg har fået Théo Pourchaire med i stedet for Stoffel Vandoorne her til finalen, og det glæder jeg mig meget til. Théo har gjort det rigtig godt i andre biltyper, så vi skal have ham integreret så godt som muligt i teamet, og så er jeg sikker på at vi får lavet noget godt racerløb. Bilen er rigtig god, så jeg er optimistisk, siger Malthe Jakobsen.

8 Hours of Bahrain køres lørdag fra klokken 12.00 dansk tid og kan ses live på TV2 Sport, Eurosport og FIA WEC-app’en.

Tidsplan for 8 Hours of Bahrain

Torsdag d. 6. november
10:15 – Free Practice 1
15:00 – Free Practice 2

Fredag d. 7. november
10:00 – Free Practice 3
14:40 – Qualifying
15:00 – Hyperpole

Lørdag d. 8. november
12:00 – Race

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Wool Days Thy lukker efter millionunderskud: 2026 blev sidste festival i Hurup Thy

Wool Days Thy stopper efter tre festivaler i Hurup Thy. Mere end en million kroner i underskud betyder, at strikkefestivalen ikke fortsætter.
2 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Fantastiske forhold ved Danish Open Championship i Klitmøller

Store bølger og stabil vind gav windsurferne optimale forhold ved første dag af Danish Open Wave and Freestyle Championship i Klitmøller.
2 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Forsyning efterlyser ejer af hundedyr tandprotese

Morsø Forsyning har fundet en tandprotese, der sandsynligvis er ankommet med en slamsuger. Nu efterlyses ejeren på Facebook.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.