Første spadstik taget til besøgscentret i Østerild

I går gik blev der taget første spadestik til byggeriet af det nye besøgscenter ved det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild.

Borgmester Lene Kjelgaard Jensen glædede sig over, at Thy nu får et unik formidlingscenter til glæde for både områdets skolebørn, men hvor også tilrejsende turister kan blive klogere på grøn energi.

– Det er fantastisk inspirerende, når en smuk bygningskrop vokser ud af det, man hidtil kun har set som streger og tal på papir. Og det er gået rigtig stærkt fra de 48 punktfundamenter blev støbt umiddelbart før jul og til nu, hvor bygnings unikke form er tydelig for enhver, sagde Lene Kjelgaard Jensen der roste alle involverede for at holde både tidsplan og budget.

Når rammer er klar, skal de fyldes ud.

 

– så skal vi igang med at udvikle en række af forskellige formidlingstiltag, så mange forskellige målgrupper kan få indblik i, hvordan verdens største og mest innovative vindmøller bliver udviklet og testet. Jeg glæder mig særligt over, at kommunens skolebørn som en del af kommunens naturfagsstrategi nu får helt enestående muligheder for at bruge industriens viden og resultater i deres læring, sagde Lene Kjelgaard Jensen.

Hun udtrykte håb om, at projektet vil inspirere nogle af børnene til at søge uddannelse inden for naturvidenskaben, så samfundet på den måde kan være med til at levere hjernekraft til blandt andet vindmølleindustrien mange år ud i fremtiden.

Centret er kommet til verden i et samarbejde mellem udstilling, som vi skaber i samarbejde med DTU, Vindmølleindustrien, de enkelte vindmøllefabrikanter, Thy Mors Energi, Naturstyrelsen, Thy Museum og Thy Turistbureau.

Centret forventes færdigt til september.

Illustration : Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top