Fødevareminister igangsætter redegørelse af mink-forløb

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i loven til at aflive alle mink i Danmark, som regeringen meldte ud for en uge siden.

Derfor igangsætter fødevareminister Mogens Jensen nu en redegørelse af forløbet. Han hævder, at han først blev orienteret om den manglende hjemmel efter pressemødet, hvor regeringen beordrede alle danske mink aflivet.

Han har ellers tidligere udtalt, at:

– Det er en alvorlig situation, vi står i. Og regeringen har vurderet, at der i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har besluttet, at det hastede situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.

I forbindelse med den kommende redegørelse udtaler ministeren:

– Vi har begået fejl. Det er tydeligt, også når jeg taler med folketingets partier, at der er en del spørgsmål omkring hele den her proces, forklarer Mogens Jensen om baggrunden for redegørelsen i en pressemeddelelse.

Redegørelsen forventes at være klar onsdag d. 18. november 2020.

LÆS OGSÅ:

Mogens Jensen beklager uklar kommunikation om mink-aflivning

Foto: Bax Lindhardt

Forfatter

Related posts

Top