Flest unge mødre i Thy – færrest på Mors

Når et nyt liv kommer til verden, er det blevet langt mindre sandsynligt, at moren er under 25 år end det har været tilfældet tidligere.

I løbet af de seneste fire årtier er der nemlig sket markante ændringer i de fødendes alder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af KL’s nyhedsbrev Momentum.

I 1979 blev hele 38 procent af alle børn født af en mor under 25 år, men i 2019 var det kun tilfældet for 9 procent.

Flest unge mødre i Thy – færrest på Mors
I Nordjylland er tendensen den samme, hvor antallet af nybagte mødre under 24 år er faldet kraftigt.

Ifølge opgørelsen fra Momemtum er der flest unge mødre i Thy. Her var 17 procent af alle nybagte mødre sidste år mellem 10 og 24 år. Kun to procent af de nybagte mødre i Thisted var mellem 40 og 64 år.

Mors er det sted i Nordjylland hvor færrest unge kvinder blev mødre i 2019. Kun 9 procent af de nybagte mødre sidste år var under 24 år. Her er langt størstedelen (90 procent) af mødrene mellem 25 og 39 år, når de føder første gang, skriver TV2 Nord.

 

Kilde: Momentum

Forfatter

Related posts

Top