Flertal sætter navn på de børnehaver der skal lukkes

Det bliver børneinstitutionerne Skovly i Vester Vandet, Kridthuset i Hillerslev og Vorupør Børnehus der skal lukkes hvis det står til et flertal i Thisted Kommunes Børne- & Famileudvalg.

Derimod fortsætter Kernehuset i Østerild.

Flertallet består af er Per Skovmose og Henning Jensen fra Venstre samt Poul Hvass Hansen fra Konservative, mens Enhedslistens Jens Otto Madsen og Erik Bøgh Nielsen fra Socialdemokraterne stemte imod.

Per Skovmose siger, at det gør ondt at skulle lukke institutionerne men, at det er nødvendigt på grund af faldende børnetal og kommunens økonomi. Udslagsgivende for ham i udvalgets indstilling har også været afstanden til andre børneinstitutioner.

Kommunalbestyrelsen behandler sagen den 28. april.

Her skal børnene hen i den nye struktur:
Kridthuset i Hillerslev lægges sammen med med Nors Børnehus og får palds til 79 børn, mens de 0-2 årige fra Kridthuset får plads i dagplejen.

Vorupør Børnehus lægges sammen med Hundborg Børnecenter og får plads til 48 børn, mens de 0-2 årige fra Vorupør får plads i dagplejen.

Børnehaven Skovly i Vester Vandet lægges sammen med Kronborg Børnehave i Thisted, som i fremtiden skal være et et skov- og naturtilbud med 59 børn.

Forfatter

Related posts

Top