Flere weekendbrande i Thy og på Mors

Det lokale beredskab måtte på arbejde flere gange i løbet af den forgange weekend.

Lørdag formiddag kl. 10.15 udbrød der en voldsom brand i en lejlighed i Nors. Branden er formentlig opstået i køkkenet, men lejligheden meldes totalskadet.

Cirka 10 timer senere rykkede brandvæsnet ud til en brand i et byhus på Provst Schades Allé i Nykøbing. Her havde ilden så godt fat, at beredskabet måtte rive en muret kvist ned for at sikre sig, at flammerne ikke spredte sig til nabohusene. Hvorfor denne brand opstod skal undersøges nærmere.

Påsat bilbrand
Natten til søndag ved 02-tiden måtte brandvæsenet i Thisted afsted. Meldingen gik på, at der var ild i en bil der stod parkeret i Jernbanegade.

En af bilernes siderude var knust, og politiet mener derfor at branden er påsat. Mistanken blev styrket da man i nærheden af bilen fandt en benzindunk.

Derfor kørte Politiet til en nærliggende tankstation for at kigge overvågningen igennem, og her kunne man se to personer inden branden købe benzin i en dunk magen til den der blev fundet ved bilen.

Politiet oplyser, at endnu en bil brændte i weekenden. Den holdt parkeret på Plantagepladsen. Også denne brand mistænker Politiet for at være påsat.

Politiet har derfor de to mænd mistænkt for at have påsat bilbranden.

Forfatter

Related posts

Top