Flere partier vil stoppe orlov med løn til lokalpolitikere

Politikere skal ikke have særregler i forhold til orlov.

Det mener SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten der vil sætte en stopper for orlov med løn til lokalpolitikere.

Partierne vil derfor fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, som skal fjerne muligheden for at få løn under orlov i forbindelse med fx. studier, ferier eller arbejde. Forslaget gælder både politikere i byråd og regionsråd. Det skriver DR.

– Vi mener, at det er dybt urimeligt, at politikere, som vælger at tage frivillig orlov, skal have løn ved siden af for at stykke arbejde, som de ikke udfører, siger SF’s gruppeformand, Jacob Mark, til DR.

Som reglerne er i dag, kan politikere få orlov med løn i op til tre måneder uanset årsagen. Der gives orlov i ni måneder til sygdom og barsel. Ved sygdom kræves der ikke lægeerklæring for at dokumentere sygdommen.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top