Flere kvinder i førersædet: Speciallastbil gæster Mors

På fredag triller transportbranchens specialdesignede truck med indbygget lastbil-simulator ind på parkeringspladsen ved Galtrup Efterskole i Øster Jølby på Mors.

Lastbilen er en del af et landsdækkende roadshow, hvor eleverne kan prøve kræfter med chaufførjobbet og få viden om mulighederne bag rattet.

Roadshowet er et konkret og utraditionelt initiativ, hvor man aktivt søger at få flere unge til at vælge at blive lastbilchauffør.

– Vi har virkelig gode erfaringer med at komme ud med trucken. Vi oplever, at eleverne synes, at det er en sjov og spændende måde at få kendskab til en branche på. De unge får mulighed for at komme ud af klasselokalet og indenfor i førerhuset og prøve en tur i lastbilen. Det giver dem en mere håndgribelig indsigt i jobbet som chauffør, fortæller Magnus Købke, der er projektchef i Transportens Udviklingsfond, som sammen med Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond (GUU) står bag roadshowet.

I år er der desuden ikke et lille tillæg til det overordnede mål om at skaffe flere chauffører til transportbrancen: Der skal flere kvinder i førersædet. I Danmark er det nemlig kun 2 ud af 100 lastbiler, der føres af en kvinde. Det placerer godstransporten blandt de brancher med færrest kvindelige medarbejdere.

700 skoler og mere end 50.000 elever har haft besøg af roadshowet, siden den indtog de danske veje i august 2016.

Forfatter

Related posts

Top