Fleksibel besøgstid godt for patienter og pårørende

Både patienter og pårørende nyder godt af fri besøgstid på de nordjyske sygehuse.

I halvandet år har de pårørende kunne komme og gå på alle døgnets timer, og det har vist sig at være en fordel.

– Når de kommer hjem har flere hørt, hvad der er foregået. Det gør patienterne stærkere, siger sygeplejefaglig direktør, Lisbeth Lagon til DR Nordjylland.

På geriatisk sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital er ledende afsnitssygeplejerske Katrine Porsborg Larsen glad for at have de pårørende med i dagligdagen.

– Især ved udskrivelsesplanlægningen har vi stor fordel af samarbejdet, siger hun.

På landsplan viser en ny opgørelse fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, at syv ud af 10 sygehusafdelinger i dag skilter med at have åbent for pårørende døgnet rundt.

Foto : Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top