Fjerde generation overtager hos J & K Kappel i Ydby

Der bliver generationsskifte hos J & K Kappel i Sydthy. Fra 1. juli træder 65-årige Janus Kappel ud af ejerkredsen og sælger sin andel af familievirksomheden til sin grandnevø, den 25-årige Mogens Kappel.

Det skriver LigeHer.nu.

Mogens Kappel har allerede arbejdet flere år i virksomheden og står i dag for arbejdet med nedgravning af elkabler.

– Det styrer han rigtig godt, så det er dejligt, at han nu kommer ind over i ejerkredsen. Han er lige blevet 25, så der er mange gode år i ham endnu, siger Janus Kappel til LigeHer.nu.

Selv om han giver stafetten videre, stopper Janus Kappel ikke i virksomheden foreløbig. Han fortsætter som medarbejder – også efter pensionsalderen.

Familievirksomheden blev grundlagt under Anden Verdenskrig af Søren Kappel og drives i dag videre af tredje og nu snart fjerde generation.

Foto : J & K Kappel

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.