Finanslov: Limfjordens sejlrende skal graves dybere

Når regeringen i dag præsenter sine samlede finanslovsforslag er det med en klar forventning om, at der også bliver afsat penge til at grave Limfjordens sejlrende dybere.

Sådan lyder det fra folketingsmedlem Thomas Danielsen, der er Venstres ordfører for Landdistrikter og Øer.

– Jeg har efter flere møder med finansministeren en klar forventning om, at det er noget af det, som vi får med på Finansloven, siger Thomas Danielsen til TV MidtVest.

Bliver sejrenden dybere, vil det betyde, at større fartøjer kan fragte gods ind til de lokale havne i blandt andet Nykøbing, Struer og Skive.

Sejlrenden er i øjeblikket omkring fire meter dyb, og det er tidligere blevet anslået, at en uddybning af sejlrenden vil koste mellem 60 og 70 millioner kroner.

Forfatter

Related posts

Top