Læserbrev af Frans Mattesen, Ejerslev, medlem af Enhedslisten Morsø
Sejlads til og fra de danske småøer er en vigtig del af infrastrukturen og sammenhængskraften i Danmark. Det har det været i mange år. Og ikke mindst når det gælder Limfjorden.
Færgedrift til de danske småøer er vigtigt, hvis vi ønsker, at folk bosætter sig i tyndtbefolkede områder. Det gælder for både Ø-færger (til øer uden bro) og såkaldte genvejsfærger. De små færgeruter betjener de mindre ø-samfund og opretholder forbindelse over fjorde og sunde i Limfjorden, Randers Fjord, Alssund og Isefjord.
Limfjorden har tre andre genvejsfærger end Feggesund: Thyborøn-Agger, Hvalpsundfærgen og Hals-Egense (og selvfølgelig den frivilligt drevne Næssund).
Feggesundfærgen er uhyre vigtig for den lokale infrastruktur på Hannæs og på Nordmors. Det er vores “blå landevej”.
En ting er turismen, hvor det for os på Nordmors er uhyre betydningsfyldt, at der er god infrastruktur til og fra Feggesund Færgekro, købmanden i Sejerslev, campingpladsen i Sejerslev, Molersmuseet og Ejerslev Havn, som for eksempel har mere end 2000 årlige camperbesøg. En færgerute er afgørende for et eventuelt feriehotel ved Ejerslev Havn og ikke mindst for et nyt Molersmuseum. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har i 2025 underskrevet en ansøgning om at få molerklinterne Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur på UNESCOs Verdensarvsliste.
En anden ting er, at den almindelige sammenhængskraft kommer på en alvorlig prøve, hvis det bliver besværligt at pendle til og fra job, besøge folk nordenfjords – for slet ikke at snakke om, at ambulancerne til Aalborg Sygehus skal på en mindst 40 kilometer lang omvej målt her fra Nordmors.
De fire Ø-færger, der sejler i Limfjorden (Venøfærgen, Livø, Fur og Egholm), får statslige kroner til driften. Omkring to tredjedele af driftsudgifterne betaler staten. Men de såkaldte 11 genvejsfærger får nul kroner. Af uransagelige grunde vil staten kun støtte færgeruter til øer, der ikke er brofaste.
Mange af færgerne drives af kommuner i forskellige selskabsformer som A/S, ApS med videre. Enkelte ruter er privatejede. Og det er ikke alle 11 genvejsfærger, der giver driftsunderskud – eksempelvis er der positive tal på bundlinjen i Hundested-Rørvig. Derfor vil en ligestilling af de økonomiske vilkår for Ø-færger og genvejsfærger være økonomisk meget overskuelig, men have en markant lokal betydning.
Transportminister Thomas Danielsen har udtrykt sig meget klart: “Kollektiv transport er også udviklingspolitik. Det handler om et Danmark i balance. Alt for mange siger det rigtige, men har ikke viljen til at prioritere finansieringen, når der bliver forhandlet. Vi skal udvikle hele Danmark – også via kollektiv transport” (14. september 2025).
Jeg kan kun være helt enig. Men en ting er uklart, Thomas Danielsen:
Hvem skal betale?
Er det kommunerne?
Eller skal staten også på banen?
Man kan også citere Danmarksdemokraternes principprogram: “Det er fuldstændig afgørende for vækst, velstand og individuel frihed, at infrastrukturen hænger sammen i hele Danmark”. Det er rigtigt, Inger. Men hvorfor gælder det ikke for dine to medlemmer af Thisted Kommunalbestyrelse, som stemte for at opsige færgeaftalen?
I slutningen af 2025 tog daværende borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) og Meiner Nørgaard (DD) et godt politisk initiativ for at sikre en økonomisk ligestilling af Ø-færger og genvejsfærger. De rettede – sammen med andre – henvendelse til transportministeren og Christiansborg for at få ændret finansieringen. Men uden held i første omgang. Der er nok ikke anden vej end at fortsætte presset på transportministeren og regeringen.
Løsningen er en ligestilling af vilkårene for Ø-færger og genvejsfærger. Økonomisk er det et meget begrænset beløb, som falder godt i tråd med regeringens politiske tanker om et Danmark i balance.
Feggesundfærgen på finansloven!
