Feggesundfærgen: Måtte bære ekstra stole ind til borgermøde

Dagens borgermøde om Feggesundfærgens fremtid samlede over 250 deltagere, og det overgik alle forventinger i en grad, at Krofatter måtte dække borde op i den tilstødende sal.

På mødet vedtog man følgende udtalelse:

“Vi – 250 personer, som er samlet til borgermøde om Feggesundfærgens fremtid, opfordrer hele Thisted kommunalbestyrelse og Morsø kommunalbestyrelse til at fortsætte samarbejdsaftalen om færgedriften over Feggesund. 

Vi har brug for sikkerhed om fortsat færgedrift. Færgen er en uundværlig del af kritisk infrastruktur i landdistrikterne – til gavn for bosætning, turisme, beredskab og erhvervsudvikling.

Færgen er et stærkt og vigtigt redskab til at binde Hannæs og Nordmors sammen og skabe balance i Danmark. Færgen er også et potentiale for udvikling på begge sider af Feggesund.

Et samarbejde mellem vores to kommuner kunne også omfatte et forslag til folketinget om en økonomisk ligestilling af Ø-færger og genvejsfærger.” 

Lørdag den 21. februar 2026

Laila Sølager, Nordmors Beboerforening
Frank Koldsgaard, Støtteforeningen Hannæs-Østerild – en del af Thy

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Man skaber ikke nærhed ved at flytte hjælpen 100 kilometer væk

Somatiske læger transporteres allerede mellem Aalborg og Thisted. Hvorfor undersøger man ikke, om psykiatriske speciallæger kan gøre det samme, før man flytter et helt behandlingstilbud væk fra Thy?
4 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Malthe efter skuffelsen: Vi kniber ballerne sammen

En lovende start blev til en tung afslutning for Thy-køreren Malthe Jakobsen og Team Peugeot TotalEnergies ved VM-løbet over seks timer i brasilianske São Paulo.
3 min read
Regionalt, Topnyheder

Nordjysk medlem af Europaparlamentet meldt for racisme

Kristoffer Storm, der er medlem af Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne og fra Aalborg, er blevet politianmeldt af et andet parlamentsmedlem.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.