Faste læger på vej til Thyholm

For nyligt rejste et ægtepar fra Thyholm kritik af det lokale lægehus i Hvidbjerg på Thyholm.

Da den praktiserende læge gik på pension, overtog Falck driften af lægehuset fra den 1. april. Siden har der været en del kritik fra patienter, fordi de hele tiden møder en ny læge, men det bliver der nu lavet om på, skriver TV MidtVest.

Fra uge 36 har Falck nemlig ansat to nye, faste læger, som skal arbejde i lægehuset i hvert fald seks måneder.

– Vi stiller et krav om, at man skal kunne booke en tid hos den samme læge, og det ved Falck også godt. Men det har været en lidt særlig situation, siger fuldmægtig Peter Sander, der er ansvarlig for lægedækningen i Region Midtjylland.

Der har været ansat en fast læge i klinikken før sommerferien, men på grund problemer med sproget, stoppede lægen igen.

Forfatter

Related posts

Top