Fartkontrol på Sallingsundbroen ser ud til at have effekt

Da Midt- og Vestjyllands Politi sidste torsdag tog osptilling med en ATK-vogn, en såkaldt foto-vogn, blev 20 bilister blitzet.

Igår var fotovognen på plads igen, og målt ud på antallet af trafikanter der kørte for stærkt denne gang, tyder noget på at indsatsten virker.

I de godt fem timer, fra kl. 10.55-16.00, hvor fotovognen målte hastigheden på de forbipasserende køretøjer blev der kun skrevet 6 sager – og ingen af dem kørte så hurtigt at det udløser et klip. Det vil sige, at hastighedsoverskridelsen ikke har været over 30% af de tilladte 50 km/t.

– Det ser ud til, at kampagnen (Vejdirektorates “Vejarbejde kræver fokus”-kampagne, red.) og vores tilstedeværelse har en god effekt, siger Martin Clark-Pedersen, fagkoordinator for ATK-indsatsen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

De to fartkontroller på broen er kun de første af en række i den kommende tid.

– Vi er lige nu i den sidste uge af skolestartskampagnen, men fra næste uge intensiveres fartkontrollerne på Sallingsundbroen med fokus på det vejarbejde, der foregår der, fortalte politikommissær Kjeld Nedergaard, der er leder af trafiksektionen hos Færdselspolitiet, igår til Skive Folkeblad.

LÆS OGSÅ:

Flere fotovogne på vejene skal finansiere politiforlig

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top