Farlige situationer: Nu lukkes de dybe huller i kørebanen

I forbindelse med den igangværende renovering af Sallingsundbroen er de to kørebaner blevet indsnævret. Det betyder i sagens natur, at trafikanterne passerer hinanden med en betydeligt mindre afstand end normalt.

På grund af særligt ét relativt dybt hul i den kørebane, som trafikanter fra Mors-siden benytter når de skal over broen, er der flere gange dagligt opstået potentielt farlige situationer med risiko for sammenstød, fordi små som store køretøjer slår et slag over i modsatte kørebane for at undgå at køre i hullet med højre for- og baghjul.

Adspurgt om Vejdirektoratet er bekendt med hullet og de potentielt farlige situationer svarer projektleder Jørn Andreas Kristensen i en mail sent torsdag eftermiddag, at:

– Vejdirektoratet har registreret hullerne i kørebanen.

Han fortæller videre, at hullerne vil blive lukket allerede torsdag aften og natten til morgen, hvilket gerne skulle resultere i, at trafikanterne allerede fredag morgen kan passere broen uden gener:

– Vi udfører arbejdet om natten, for at genere trafikanterne så lidt som muligt, slutter projektlederen.

Du kan læse mere om renoveringsarbejdet på broen HER.

LÆS OGSÅ:

Broens tilstand værre end antaget: Vejarbejde “forlænges”

 

Forfatter

Related posts

Top