Fætre fra Thy kendt skyldige i 65 sexovergreb på lillesøster

De to fætre på 18 og 19 år fra Sydthy, der står tiltalt for for et stort antal sexovergreb på den 18 åriges lillesøster i en periode på over to år, er blevet kendt skyldige ved retten i Holstebro.

Ifølge anklageskriftet har den 18 årige forgrebet sig seksuelt på sin lillesøster 100 gange, hvoraf fætteren har medvirket i de 40 af tilfældene.

De har erkendt at have voldtaget lillesøsteren, men er uenige i antallet af gange.

Ifølge kendelsen i dag er den 18-årige kendt skyldig i overgreb på sin lillesøster ikke under 65 gange. Han er skyldig i overgreb på sin fætter ikke under fem gange. Han er ikke kendt skyldig i overgreb på sin eks-kæreste.

Den 19-årige er kendt skyldig i overgreb på sin kusine ikke under 20 gange.

Begge er kendt skyldige i at true lillesøsteren med tæsk, hvis hun ikke holdt mund.

Straffens størrelse bliver afgjort i eftermiddag.

Forfatter

Related posts

Top