Få stimuleret alle sanser til Kulturmødet Mors

Elvis i biografen, epidemier i Musikværket og Jazz i skoven krydres med kunstøjeblikke i gågaden, Savage Rose på Folkescenen og Rasmus Bjergs fortolkning af John Mogensen.

Kulturmødet Mors er i fuld gang, og der stadig rig mulighed for at være med.

Kulturmødet byder i år på en hybrid af digitale samtaler og 40 fysiske kunstoplevelser på Mors. Som noget nyt kræver de mange kulturoplevelser i år forudgående tilmelding, for at alle kan føle sig tryg. Samtidig giver det mulighed for en effektiv smitteopsporing, hvis det skulle blive relevant.

Savage Rose lukker Kulturmødet 2021 på Folkescenen søndag aften. Foto: Daniel Buchwald

Så selvom der er solgt mere end 8000 billetter, er der for nylig frigivet yderligere 2000 billetter. Der har især haft betydning for de store koncerter, hvor der er garanti for folkefest på Folkescenen lørdag, når Rasmus Bjerg sætter fut i fejemøget med alle John Mogensens højtelskede kæmpehits som ” To mennesker på en strand”, ”Der er noget galt i Danmark” og ”Så længe jeg lever”.

De ekstra billetter gavner også især afslutningskoncerten med legendariske Annisette og The Savage Rose, som sætter et forrygende punktum for Kulturmødet Mors 2021, når de går på Folkescenen søndag aften.

Nedenfor ses et udsnit af nogle af de arrangementer, hvor der endnu ikke er udsolgt:

Fredag 20. august:

  • 17.30 – 20.00: KUNSTØJEBLIKKE I GÅGADEN
    Kulturmødet og Limfjordsteatret præsenterer en række sjove, smukke og overraskende kunstøjeblikke, som du oplever fra gaden. Lige der, hvor du allermindst venter det. Der er opera fra balkonen, dans i vinduerne og skuespil i byens små kroge. (ingen tilmelding)
  • 19.30 – 20. 30: ELVIS I DANMARK - Bio Mors 
    Kom til musikalsk Elvis-foredag med forfatter, og lektor i historie Bertel Nygaard i selskab med  multiinstrumentalisten Jacob Venndt. Foredrag giver indblik i hvordan rock’n’roll-stjernen sendte chokbølger gennem Danmark og ændrede popkulturen for altid. (Tilmeld her)
  • 19.30 – 21.00: KONCERT MED SANGSKATTEN OG KATRINE MUFF ENEVOLDSEN – Nykøbing Kirke
    Lad fællessangen fylde din aften sammen med Sangskattens toptunede husorkester. Med på scenen denne aften er også komponist og sangerinde, Katrine Muff Enevoldsen, som også kendes fra tv-skærmene med DRs ’Fællessang – hver for sig’ fredag efter fredag. (Tilmeld her)

Lørdag 21. august:

  • 11.00 – 12.00: EPIDEMIER GENNEM 10.000 ÅR – Musikværket
    Epidemier har ofte ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, og om krige er blevet vundet eller tabt. I dette foredrag fortæller historiker Poul Duedahl hele historien fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til situationen i skrivende stund, hvor hele verdens befolkning er blevet ramt af COVID-19(Tilmeld her)
  • 16.00 – 17.00: TOUR DE CHAMBRE – ROMANKONCERT MED TINE HØEG – Bio Mors
    Oplev et sanseligt og intimt lyd-univers med improviserede guitarklange, når forfatter Tine Høeg og musiker Simon Brinck serverer en ”romankoncert” med udgangspunkt i Høegs anmelderroste roman ”Tour de Chambre”. (Tilmeld her)
  • 19.00 – 20.00: SELENE MUÑOZ: HISTORIAS – Musikværket
    Nyd den prisvindende og internationalt anerkendte dansk-spanske koreograf og danser Selene Muñoz med danse-koncerten HISTORIAS. Her leverer hun sammen med erfarne musikere en elegant og kraftfuld forestilling, hvor krop og rytmer smelter naturligt sammen.  (Tilmeld her)
  • 21.00 – 22.15: RASMUS BJERG: ”JOHN” - Folkescenen
    Der er garanti for folkefest på Folkescenen, når Rasmus Bjerg sætter fut i fejemøget med alle John Mogensens højtelskede kæmpehits. OBS: kræver coronapas (Tilmeld her)

Søndag d. 22. august.

  • 10.30 – 12.00: GÅ MED JAZZ – Østerspigen, Stadion Allé, Nyk. M
    Tag med på en musikalsk vandretur i naturen, og oplev hele fire små jazzkoncerter undervejs på ruten. Lad dig rive med af det sprudlende, melodiske og improviserede – I et smukt samspil med naturen og skabt til anledningen (Tilmeld her)
  • 17.00 – 21.00: LYDSMAG KH MARIE STUDIO X ERIC VILDGAARD – Skarrehage Moler Tørrelade
    Hvordan lyder smag? Det kan du opleve, når michelinkokken Eric Vildgaard inviterer på en enestående multi-sensorisk femretters menu skabt i symbiose mellem lyd og smag. Langbordsmiddagen foregår i den 190 meter lange Skarrehage Moler Tørrelade. Til alle serveringerne har lydkunstner Marie Koldkjær Højlund komponeret et sanseligt lydunivers som omslutter gæsterne og akkompagnerer smagsoplevelsen. OBS særlig billetpris (Tilmeld her)
  • 20.30 – 21.45 – THE SAVAGE ROSE – Folkescenen
    Legendariske Annisette og The Savage Rose sætter et forrygende punktum for Kulturmødet Mors 2021. I mere end 50 år har The Savage Rose hørt til i toppen af dansk musik, og har siden debutalbummet i 1968 udgivet den ene storslåede klassiker efter den anden. OBS: kræver coronapas (Tilmeld her)
Forfatter

Related posts

Top