EUC Nordvest håber på nyt rekordoptag

Ved sidste optag på Grundforløb 2 (GF2) kunne EUC Nordvest konstatere en flot stigning på mere end 20% i elevtilgangen. En stærk udvikling, som skolen håber fortsætter, så man igen – d. 15. januar – kan bryste sig af en god GF2-søgning på de lokale erhvervsuddannelser.  

Det er naturligvis ikke udelukkende på de kommende GF2-forløb, at EUC Nordvest håber på en stigning i elevtilgangen. Skolen ser gerne, at vi i de kommende år kommer til at opleve en generel stigning i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Alle prognoser viser, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i de kommende år, og der vil derfor være behov for endnu flere dygtige faglærte. 

Hustandsomdelt avis
For at anspore flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, har EUC Nordvest kort før jul udsendt en husstandsomdelt avis, der præsenterer de mange forskellige erhvervsuddannelser, skolen udbyder. 
 

– Vores mål har været at synliggøre de mange muligheder, der er, for at få en topmoderne og højaktuel erhvervsuddannelse her i vores lokalområde. Vi har et væld af spændende fagretninger og uddannelser på EUC Nordvest, men jeg tror faktisk, at det er de færreste, der ved, hvor bredt et spektrum, vi egentlig dækker, fortæller direktør Hans Christian Jeppesen.

 

Foto: EUC Nordvest

– Samtidig er der mange, der ikke ved, at man med den rette kombination kan få sig en erhvervsuddannelse, der giver både arbejdsmarkeds- og studiekompetencer på én og samme tid. Det skal vi selvfølgelig have synliggjort, og derfor har vi nu lavet en avis, der kommer bredt omkring og præsenterer de mange forskellige fagretninger og uddannelser, som vi tilbyder her på EUC Nordvest Det håber vi naturligvis vil inspirere de unge, så endnu flere fremover vil vælge en erhvervsuddannelse, siger han. 

Åbent Hus
Er man fortsat i tvivl om, hvilken fagretning man skal vælge. Har man spørgsmål til uddannelserne, studiemiljø, studievejledning, praktik, lektiecafé eller lignende. Eller kunne man bare godt tænke sig at se de enkelte afdelinger og værksteder, er man velkommen til at lægge vejen forbi Kronborgvej 119 og Bjørnevej 9, lørdag d. 6. januar, kl. 10-13, hvor de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser i Thisted holder Åbent Hus. Der er således alle muligheder for at blive afklaret inden de nye GF2-hold starter, mandag d. 15. januar.

Forfatter

Related posts

Top