Hvordan ser verden ud under overfladen – både i naturen og i mennesket selv? Det spørgsmål har været udgangspunktet for det tværfaglige skoleprojekt Vild – under overfladen, hvor scenekunst og naturvidenskab er smeltet sammen i et eksperimenterende læringsforløb for skoleelever i fem jyske kommuner.

Projektet har arbejdet med at forene natur/teknologi, dansk og billedkunst i et fælles læringsrum, hvor børnene har undersøgt naturen gennem sanser, krop og kreative processer.

Programleder Charlotte Olling Rebsdorf fra Værksted for Scenekunst på Mors beskriver projektets omfang og tilgang:

– Vi har sat børnene i stævne på mange forskellige faconer. Vi har været 10 kunstnere, der har været ude i fem forskellige kommuner – Hjørring, Jammerbugt, Skive, Thisted og Horsens – og der har været 1250 børn involveret.

Hun fremhæver, at projektet er skabt i tæt samarbejde med skolerne:

– Der har været billedkunstnere og forfattere, designere og lydfolk. Det hele er blevet skabt i fællesskab med lærerne og eleverne på skolerne.

Hun peger på, at projektet forener faglighed og æstetik:

– Det har haft fællesskab i en klasse og natur og læring og æstetisk læring kombineret og kunst.

Og hun understreger den grundlæggende idé bag arbejdet:

– Det er et projekt, der på en måde åbner naturfaget og viser, at det også kan være meget poetisk og undersøgende.

Skoleleder: “Når et hul i jorden bliver til læring”

På Hanstholm Skole har skoleleder Anna Kirstine Møller Ehlers oplevet, hvordan projektet påvirker både læring og fællesskab:

– Når man går ind i noget med en kunstner i kunstneriske processer, der kommer nogen udefra, så er vi alle på lige fod, og alle går ind ad døren på samme præmis.

Og hun fremhæver effekten på skolens fællesskab:

– Det kan noget helt særligt, når vi snakker om fællesskab.

Hun peger også på en markant ændring i elevernes koncentration:

– Vi kan se en koncentration, der stiger gevaldigt. De børn, der normalt vil sidde og hoppe lidt efter fem minutter, kan pludselig sidde i to timer.

Og hun fremhæver det vigtigste udbytte:

– Det man kommer ind ad døren med, det er godt nok. Man behøver ikke at skulle præstere noget særligt for at være med.

Et centralt forløb i projektet har været arbejdet i naturen tæt på skolerne, hvor elever blandt andet har gravet huller og arbejdet kunstnerisk med afstøbninger.

– Vi har et skovområde lige tæt på skolen. Vi kalder den “døde skov”. Der gik vi over og gravede huller og lavede gipsafstøbninger, siger Anna Kirstine Møller Ehlers.

Hun fortæller, hvordan perspektivet ændrede sig:

– Det er ikke fordi, vi ikke har børn, der graver i jorden i forvejen, men her blev hullet det vigtige – ikke det, man tog op af jorden.

Og hun beskriver børnenes relation til arbejdet:

– Nogle havde enormt svært ved at gå fra det, fordi det var mit hul – og tænk hvis nogen tager det.

Kunst som drivkraft i naturfag

Programleder Charlotte Olling Rebsdorf peger på, at projektet også handler om at åbne naturfag for flere børn:

– Det er en drivkraft for mig at få flere unge kvinder til at opleve, at naturfag også er noget for dem.

Hun understreger koblingen mellem kunst og naturfag:

– Kunsten er undersøgende. Det er naturfaget også. Det er ikke langt fra hinanden.

Forskning: “Det er unikt i en dansk sammenhæng”

Projektet er fulgt af forskere, herunder professor Connie Svabo fra STEM Center for Uddannelsesforskning FNUG ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet:

– Det er unikt, fordi det forener kunst, æstetik og naturforståelse og et fokus på børns oplevelse af naturfagene.

Hun fremhæver, hvordan undervisningen bliver anderledes:

– Det åbner for nye sanseoplevelser og gør undervisningen vedkommende, hvor både hjerne, krop og følelser er i spil, siger hun og påpeger:

– Jeg har oplevet et projekt med meget høj kunstnerisk kvalitet, som arbejder nyskabende med naturfænomener som mørke, lyd, træer og biodiversitet.

Hun sætter samtidig projektet i en større sammenhæng:

– Det er ikke i den forstand unikt, men det er noget særligt i en dansk sammenhæng, hvor teater og iscenesættelse er udgangspunktet.

Projektet er udviklet af Værksted for Scenekunst og Limfjordsteatret med støtte på 1.9 mio. kroner fra Nordea-fonden.

Projektet kulminerede torsdag med et symposium på Limfjordsteatret på Mors, hvor erfaringer, metoder og resultater fra det tværfaglige forløb blev samlet og præsenteret.