Læserbrev af Inger Bøgh Bisgaard, kandidat for Radikale Venstre til KV 2025 på Mors

I Morsø Kommune har ét parti haft borgmesterposten i de sidste tre valgperioder, heraf har de haft absolut flertal i to – altså de seneste otte år. Det har haft konsekvenser for den demokratiske kultur: Mindretallet får ikke reel indflydelse, borgerne bliver sjældent inddraget, og gennemsigtigheden i beslutningsprocesserne halter.

I Danmark har vi valgt et repræsentativt demokrati. Det betyder, at et lille antal valgte politikere træffer beslutninger på vores vegne. Det er en praktisk og effektiv måde at organisere et samfund på – men det forpligter. Repræsentativt demokrati handler ikke kun om at have flertal, men om at udvise demokratisk adfærd: at respektere mindretal, inddrage borgere og sikre gennemsigtighed.

Når et parti med absolut flertal også har flertal i alle udvalg og kun inddrager andre partier symbolsk, opstår der en ubalance. Det kan skabe en oplevelse af, at beslutninger træffes bag lukkede døre, og at borgernes stemmer ikke bliver hørt. Det medfører et særligt ansvar, når man har absolut flertal – især når det er opnået med under halvdelen af stemmerne. Demokratisk adfærd bør ikke afhænge af, om man kan bestemme alene, men af viljen til at dele magten og tage ansvar for alle kommunens borgere. Det er ikke nødvendigvis udemokratisk i sin form – men det mangler demokratisk indhold.  

Der har i den seneste tid været sagt og skrevet meget om demokratiet på Mors. Det er flere gange blevet nævnt, at ”vi” er åbne og demokratiske med henvisning til, at ”der er jo flertal for forslaget”, ”alle har stemt for” eller ”referaterne er tilgængelige”. Så må det jo være demokratisk – eller er det?

Men demokrati handler ikke kun om procedurer og regler. Det handler om viljen til at lytte, til at samarbejde og viljen til at inddrage.

Her er tre eksempler, der illustrerer problemet:

• Energiprojekter: I forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af energiprojekter, blev der kort før afstemningen fremsat et ændringsforslag til proceduren, som blev vedtaget med 12 stemmer mod 6. Mindretallets berettigede kritik og indvendinger – at man ikke kunne ændre rammerne for projekterne lige inden beslutningen – blev tilsidesat. Det er svært at se som andet end en tilsidesættelse af demokratisk dialog.
• Øster Jølby: Flere husejere fik en høj mur tæt på deres bolig, da kommunen godkendte en voldsom terrænregulering. Borgerne klagede over manglende inddragelse og blev opfordret til at indgive en formel klage – men fik senere afslag. Borgerne følte sig overhørt og uden reel mulighed for indflydelse.
• Monas Hus: Blev i 2017 købt af kommunen med en stemmes flertal – blandt andre stemte borgmesteren imod. Trods et flot renoveringsforslag, skete der i årene efter intet, og i 2025 blev huset revet ned efter flere års forfald. Hvor blev borgerinddragelsen og gennemsigtigheden af?

Disse eksempler viser, at det ikke er nok at have flertal – man skal også bruge magten ansvarligt.

Derfor er det afgørende, at vi som politikere ikke bare følger reglerne – men også udviser demokratisk sindelag. Det betyder, at alle stemmer – også dem, der ikke er i flertal – bliver hørt. Men når flertallet bruger sin magt til at skubbe andre holdninger til side, mister vi noget vigtigt.

Demokrati er ikke kun et system – det er en kultur, som vi skal værne om. Også dem, der har flertallet, har et ansvar for at udvise demokratisk adfærd. Et levende demokrati kræver mere end stemmer – det kræver respekt, dialog og vilje til at lytte. 

Radikale Venstre ønsker et levende demokrati på Mors. Vi vil sikre politisk mangfoldighed, gennemsigtighed og reel borgerinddragelse. Den 18. november har du mulighed for at stemme for en ny demokratisk kultur.