Psykiatrien og Aalborg Universitetshospital blev 1. januar 2026 samlet og bliver én fælles organisation under Aalborg Universitetshospital.
For dig som borger, patient eller pårørende er der ingen ændringer i hvor du skal møde op til din behandling, hvem du er i kontakt med og hvilken behandling du modtager.
Men som psykiatrisk patient vil du opleve, at der er logo for Aalborg Universitetshospital på dit indkaldelsesbrev, og fremover er det på aalborguh.rn.dk, du finder information om de psykiatriske afdelinger.
Sammenlægningen er gennemført som led i regeringens Sundhedsreform. Målet er at skabe mere sammenhæng og styrke behandlingen af patienter med både fysiske og psykiske lidelser.









