Esben Lunde : Moler er en unik ressource

Moler er en unik ressource. Det fastholder miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et svar til Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, skriver Nordjyske.

Hun har i en række spørgsmål bedt ham forklare, om han mener, denne karakteristik er rigtig, når moleret blandt andet anvendes til at producere kattegrus. Emnet er aktuelt, fordi en af ministerens styrelser har gjort indsigelse mod Region Nordjyllands råstofplan, hvor netop moler på Mors er et af stridsemnerne.

Ministeren skriver, at moler ikke forekommer andre steder end i Limfjordsområdet og har en relativt begrænset geografisk udbredelse. Derfor er der tale om en unik ressource, slår ministeren fast.

Forfatter

Related posts

Top