Erhvervsråd sætter fokus på din digitale virksomhed

Thy Erhvervsforum, Morsø Erhvervsråd og Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter er gået sammen om at inviterer  virksomheder til at deltage i to webinarer, hvor de har mulighed for at blive klogere på den teknologiske udvikling, og hvilke udfordringer og muligheder det giver virksomhederne.

-Den teknologiske udvikling medfører nye muligheder for virksomhederne, men den åbner også op for at virksomhederne kan blive udsat for cyberkriminalitet. Det er gældende for alle virksomheder store som små, og det kan helt sikkert også ramme vores lokale virksomheder, fortæller erhvervskonsulent Mikael Oddershede og fortsætter:

– Faktisk er vi helt overbeviste om, at der er et stort skyggeantal af lokale virksomheder der er blevet hacket eller på anden vis udsat for cyberkriminalitet. Det er bare ikke noget man fortæller om.

På det første webinar der afholdes allerede den 19. maj, sættes der fokus på netop cyberkriminalitet og her vil Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed (CFCS) deltage. De vil fortælle om det aktuelle trusselsbillede, samt give konkrete eksempler på, hvordan cyberangreb kan ramme virksomhederne.

Udover CFCS deltager også BDO’s cyber crime-specialist, som giver gode råd til hvordan virksomhederne bedst muligt sikre sig mod den negative side af den teknologisk udvikling.

Webinaret efterfølges af endnu et af slagsen d. 17. juni. Her sættes der fokus på digital transformation. Flere og flere virksomheder bliver nemlig tvunget til at tage stilling til, hvordan digitale teknologier og værktøjer kan integreres i deres virksomhed.

På webinaret deltager Teknologisk Institut som præsenterer viden og konkrete erfaringer med digital transformation. De sætter fokus på syv gode råd, som vil hjælpe virksomhederne i gang med digital transformation, som i høj grad drejer sig om forretnings- og organisationsudvikling.

Forfatter

Related posts

Top