Erhvervsklub støttede TFC Elite med 1.3 mio. kr. i 2015

Sportlig succes giver stigende interesse for Thisted FC’s Erhvervsklub, der fik 12 nye medlemmer sidste år. Foreningen vil øge medlemsantallet hurtigst muligt, fordi en oprykning til 1. division vil kræve flere penge i kassen.

Det kom frem, da Henrik Bojsen Jensen aflagde beretning på foreningens generalforsamling på Lerpytter, der i aften trak 50 medlemmer til Gule Ærter og efterfølgende spillerpræsentation.

– vi har i erhvervsklubben store forventinger til  et super forår med eventuel oprykning til landets næstbedste række og ser frem til, at TFC etablerer sig blandt de 25 bedste klubber i Danmark, sagde Henrik Bojsen Jensen.

Men det kræver flere indtægter i form af medlemsskaber i Erhvervsklubben og øget sponsorsalg i Eliteselskabet.

– spillerne har leveret fantastisk fodbold ude på grønsværen og det betyder, at vi har haft fuld hus i erhvervsklubben til flere af vores hjemmekampe. Super dejligt. Det betyder også, at hvis tilstrømningen fortsætter et “først-til-mølle-princip” med tilmelding, da vi ikke har plads til flere end 150 personer i lokalerne, sagde Henrik Bojsen Møller.

Han opfordredede kraftigt medlemmerne af erhvervsklubben til aktivt at tage del i at trække flere medlemmer ind i folden.

Fald i indtægter
Kasserer Morten Larsn fremlagde regnskabet, der udviser  et fald i indtægterne på små 235.000 kroner til cirka 1.6 mio.kr. på trods af 12 flere medlemmer. Faldet skyldes, at første års medlemsskab er halv pris og tallene viser, at indtægterne bevæger sig i den helt rigtige regning.

– vi har sendt 1.275.000 kroner videre til TFC Elite og det er 300.000 kroner færre end sidste år. Og derfor skal vi ud og have nogle flere medlemmer, ligesom vi skal have en kontingentstigning for at øge indtægterne, sagde Morten Larsen.

Kontingentet forbliver uændret, dog med en stigning på 1.000 kroner ekstra per medlem, hvis Thisted FC rykker op i 1. division og det forslag blev vedtaget. Dette slår dog først igennem fra 2017.

Formand Henrik Bojsen Møller foreslog samtidigt, at medlemmerne allerede i år betaler 1.000 kroner i ekstra kontigent for at styrke holdet.

– det kan give 1-2 nye spillere, hvis vi rykker op, sagde Henrik Bojsen Møller der fik fuld opbakning til sit forslag.

Genvalg på alle poster
Morten Larsen og Claus Falkenberg blev genvalgt til bestyrelsen ligesom Claus Skammelsen og Thomas Bach blev genvalg som suppleanter.

Jan Christensen og Henrik Søgaard  blev nyvalgt som revisorer, hvor han afløser Jørgen Møller og Peter Bojsen Møller. Som revisorsuppleant blev Poul Pedersen nyvalgt.

 

 

 

 

Forfatter

Related posts

Top