Af Brian Nielsen, Byrådsmedlem, Nye Borgerlige i Thy
Alle taler i disse dage om Thy-modellen for vedvarende energiprojekter. På papiret kan det lyde som et skridt i den rigtige retning – måske endda det bedste, vi har set indtil nu. Men lad os være ærlige: Er det godt nok? Nej, det mener vi i Nye Borgerlige ikke.
Vi står fast på, at vi ikke ønsker kæmpemæssige vindmøller eller store solcelleparker på markerne. Solceller hører hjemme på tage eller som overdækning over parkeringspladser – ikke på god, dyrkbar landbrugsjord.
Når det er sagt, må vi samtidig erkende, at Thy-modellen trods alt er bedre end meget af det, vi tidligere har set. Men der er store problemer:
- Hvor mange borgere får reelt mulighed for at afgive deres stemme?
- Er det alle borgere, der bliver ordentligt informeret? Eller er det kun dem med MitID? Hvad med dem, der har fravalgt det? Vi hører ofte fra folk, der føler sig overset.
- Og hvor meget skal kommunen egentlig gøre for projektmagerne? Skal de ikke selv skaffe den lokale opbakning, før projekterne overhovedet kommer i spil?
Det er jo netop sådan, vi politikere har besluttet det – men i praksis ser vi desværre noget helt andet.
Derfor siger vi i Nye Borgerlige: Hvis borgerne siger nej til et projekt, så skal det ikke kunne vende tilbage allerede året efter. Nej betyder nej. Et projekt og en placering bør dømmes ude i mindst 10-20 år. Ellers har vi ikke lyttet til borgerne og taget vores ansvar alvorligt.
Vi må derfor se kritisk på, om Thy-modellen egentlig stemmer overens med de politiske intentioner, da den blev indført. Eller om forvaltningen er kommet til at køre et andet løb – ikke af ond vilje, men fordi retningslinjerne aldrig blev ridset tydeligt nok op. Det skal vi have rettet. Og det haster – allerhelst i går, ikke i morgen.
