Er regeringens omgang om gymnasierne gratis?

Det kan lyde lidt som en gratis omgang, når regeringen siger, at den vil give en halv million kroner til gymnasierne henover de kommende år. Det løser ikke de grundliggende problemer, og virker som en gratis omgang op til valget.

Sådan lyder kritikken fra Den Konservative Folketingskandidat Torben Overgaard, der stiller op i Thisted-kredsen.

– Jeg har endnu ikke set, hvad det konkret er, regeringen vil gøre for at sikre de mindre gymnasier, siger han og henviser til, at DF’s aftryk på Finansloven om en halv million kroner om året i støtte henover de kommende år, kun løser problemerne på kort sigt og måske ikke er nok til at redde de lokale gymnasier på Mors og i Fjerritslev, hvor økonomien stadig vil have mere en svært ved at hænge sammen.

– Hvor er det helt konkrete bud på, hvordan vi sikrer de mindre gymnasier i fremtiden, og dermed er med til at sikre en vigtig brik i udviklingen i de egne af landet, hvor der i forvejen er begrænsede uddannelsesmuligheder, spørger Torben Overgaard (K).

Bedre end ingenting
Han anerkender dog samtidigt den halve million kroner i støtte:

– Det er da bedre end ingenting, hvis det er det, der kan bære det igennem på kort sigt. Men jeg håber, beløbet bliver større og der sikres et større basistilskud til små gymnasier og et tilskud, der er fast de næste mange år fremad, så gymnasierne får ro til at koncentrere sig om at udvikle uddannelsestilbuddene og sikre, at der også i de kommende år er et ungdomsuddannelsestilbud af en høj kvalitet i yderområderne, siger Torben Overgaard (K)

Forfatter

Related posts

Top