Endnu en virksomhed åbner afdeling i Thisted

Igår kunne vi fortælle, at det aarhusianske callcenter, The Call Company, åbner en ny afdeling i Thisted i starten af det nye år. Idag kan vi så fortælle, at endnu en virksomhed kommer til Thy.

Digialiseringsvirksomheden Picca Automation åbner nemlig en ny afdeling i Thisted, der bliver virksomhedens 4. kontor i Danmark.

– Med etablering af et kontor i Thisted, kan vi bedre servicere vores kunder i det nordjyske, både nord og syd for Limfjorden, fortæller adm. direktør  Henrik Jensen.

De første tre medarbejdere i Thisted-afdelingen er allerede blevet ansat.

– Sammen med vores jyske afdelinger i både Troldhede og Silkeborg får vi et forstærket hold, som er kompetente i udviklingen af softwareløsninger til diverse specialmaskiner
inkl. robotstyringer, fortæller Henrik Jensen.

Den nye afdeling i Thisted åbner knap halvandet år efter, at Picca fusionerede med det vestjyske automationshus, Dansk Automation og Analyse A/S. Til januar vil Piccas samlede stab runde 90
medarbejdere.

Forfatter
Tags

Related posts

Top