Èn dræbt i voldsomt trafikuheld på Thyholm

En mand i 30’erne er omkommet i den trafikulykke, der fredag morgen og formiddag spærrede Hovedvej 11 ved Lyngs på Thyholm i flere timer. De pårørende er underrettet.

Den trafikdræbte mand var fører af den ene af de to implicerede biler der af ukendte årsager kørte frontalt ind i hinanden.

Føreren af den anden bil blev alvorligt kvæstet, og blev som tidligere omtalt fløjet til behandling for sine kvæstelser i Århus. Der er intet nyt om førerens nuværende tilstand.

Yderligere en person, en passager, er kommet lettere til skade i ulykken.

Vejen er atter genåbnet.

Foto : Politi.dk

 

Forfatter

Related posts

Top