Emma blev desværre ikke Årets Elev

Emma Gade Boll, der er elev i Morsø Kommune, var blandt de fire sidste nominerede, da HK Handel tirsdag uddelte prisen Årets Elev.

Desværre måtte Emma Gade Boll ved prisuddelingen se sig forbigået. Prisen gik i stedet til Janni Kristensen, der er elev på Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern.

Et kriterie for kandidaterne har netop været faglig dygtighed. Desuden har kandidaterne skullet gøre eller have gjort noget godt for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, altså være en god kollega.

Anna Marie Nielsen, der er økonomielev hos BILA blev i 2020 kåret som Årets Elev. Foto: HK MidtVest

I år har i alt 20 midt- og vestjyske HK-elever været indstillet til prisen.

Af dem har bestyrelserne for de fire HK-sektorer i MidtVest, Handel, Privat, Kommunal og Stat, i en semifinale udvalgt hver deres finalist, som er gået videre til finalen, hvor en jury har skullet udpege ”Årets elev”.

Det er femte gang, at HK MidtVest kårer årets elev. Sidste år blev Anna Marie Nielsen fra Mors-virksomheden BILA A/S, kåret til Årets Elev.

Forfatter

Related posts

Top