ELSK donerer 25% af omsætningen til forhandlerne

En af de brancher der lider mest økonomisk under den igangværende corona-krise, er detailbranchen.

Det mærker man i høj grad hos det thy-baserede tøjfirma ELSK, hvor de fysiske forhandlere er hårdt ramt. For at støtte op om deres forhandlere og samtidig give slutforbrugerne mulighed for at støtte de lokale butikker, har man som handlende på firmaets webshop, nu mulighed for at donere 25% af omsætningen på ens ordre til en fysisk butik.

Boom i onlinehandel
ELSK har på sin webshop oplevet et boom i handlen de seneste dage, og selvom det naturligvis glæder direktør Lars Riis erkender han også, at firmaet på sigt er afhængig af at de fysiske forhandlere klarer sig igennem krisen:

Direktør i ELSK, Lars Riis. Arkivfoto

– Derfor har vi iværksat et tiltag, hvor man kan støtte sin lokale ELSK-forhandler når man handler på vores webshop, fortæller han.

Hos ELSK er man klar over at det er et utraditionelt initiativ og at det er svært at sige hvor stor effekt det vil have.

– Det er klart at det her er usædvanligt, men vi må også erkende at vi alle bliver nødt til at tænke ud af boksen for at komme igennem denne krise. Vi håber det har en effekt og som minimum er med til at øge fokus på at det netop nu er vigtigere end nogensinde at handle lokalt, slutter Lars Riis.

Tiltaget gælder i første omgang 14 dage, men kan blive udvidet hvis det er en succes og der til den tid stadig vil være lukket i de fleste fysiske butikker.

Foto: ELSK

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top