Efterlyser kvinde for forsøg på tricktyveri i Nykøbing

En 86 årig kvinde blev lørdag kl. 17.15 udsat for et forsøg på et tricktyveri i hendes bopæl i Nørregade i Nykøbing.

En kvinde ringede på den 86 åriges dør, og nævnte et navn på en person, hun skulle besøge ovenpå, men denne person kendte en ældre kvinde ikke noget til. Den yngre kvinde forsøgte at få den ældre kvinde med op ad trappen, men uden held da hun har dårlige ben.

Til alt held kom den 86 åriges datter til stede og den yngre kvinde tog flugten.

Politiet efterlyser den yngre kvinde, der beskrives som 20-40 år, 150-165 cm høj, dansk af udseende, brun hudfarve, iført meget make up og med lange røde negle. Har du oplysninger i sagen hører Politiet gerne nærmere på 1-1-4.

Forfatter

Related posts

Top