Efter måneder med hul i gavlen: Kommunen tilbyder genhusning

Siden starten af maj måned har Charlotte Sunesen, der bor sammen med sin datter i et lejemål i Nors, måtte leve med et stort hul i den ene gavlvæg.

Indtil nu har ingen ville hjælpe Charlotte Sunesen med at ubedre hullet, der opstod da en nabobygning skulle rives ned. I den forbindelse væltede husmuren ind i muren hos Charlotte Sunesen.

Men efter sagen har været omtalt i flere medier konkluderer formanden for teknikudvalget i Thisted Kommune Esben Oddershede nu, at huset ikke er egnet til beboelse. Det skriver TV Midtvest.

Galleri

 

Indehaveren Bødelund Maskinstation, Kurt Immersen, stod for nedrivningen af nabohuset og har da også erkendt fejlen, som er blevet meldt til virksomhedens forsikringsselskab. Og her er sagen så indtil videre strandet.

– Enten skal huset erklæres ubeboeligt, eller også kan ejeren få en frist til at udbedre skaden, hvis han vil have det, siger Esben Oddershede.

Foto: Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top